Delefællesskaber
| 8. april 2022

Generalforsamling 2022: God fremdrift og flere til fællesskabet 

Hornsyld Klimavarmes anden generalforsamling bød igen på godt fremmøde. Et tegn på stor opbakning i det grønne fællesskab.

Hvornår får vi varme, og hvornår kommer I og graver hos mig? De emner fyldte meget blandt deltagerne på Hornsyld Klimavarmes generalforsamling den 31. marts. Et vidne om, at fællesskabet ser frem til at få den klimavenlige varme. Heldigvis kunne bestyrelsen oplyse, at Hornsyld Klimavarme allerede leverer til Vestergårdsmarken, og inden januar 2023 modtager alle i fællesskabet klimavarme.

Den gode fremdrift var også et stort fokusområde. Den formelle aftale om overskudsvarme fra to lokale virksomheder er på plads, og samtidig skrider etableringen af rørnettet i hele byen planmæssigt frem. Nye projektforslag er sendt ind til godkendelse hos kommunen, så vi forventer snart at kunne byde flere borgere velkomne til varmefællesskabet – og dermed være flere til af dele udgifterne. Læs mere status på projektet her.

Genvalg af bestyrelse

Der var generel god stemning og tilslutning til generalforsamlingen, hvor mange bød ind med spørgsmål. Hos Hornsyld Klimavarme er det vigtigt, at medlemmerne har en stemme. Derfor sætter vi stor pris på opbakningen. 

Generalforsamlingen bød ikke på ændringer i bestyrelsen, der fortsat består af Rasmus Ole Hansen, Michael Jonasen, Torben Sørensen, Morten Wind Andersen og Henrik Alleslev. Ernst & Young blev genvalgt som revisor.

Efter en succesfuld generalforsamling smøger vi igen ærmerne op, så vi kan fortsætte udviklingen i Hornsyld Klimavarme.

Hvornår kommer klimavarmen til dig?

  • December 2021 til september 2022: Gravearbejde og installation for hver husstand
  • Februar 2022: Kontrakt med Triple A underskrevet
  • December 2021: Gravearbejde afsluttet i Skovparken
  • Marts 2022: Gravearbejde slut på Lindevej, Byparken, Kildevangen og Søndergade
  • Marts 2022: Gravearbejde ved Møllevej og Bjørnkærvej opstartes
  • Marts 2022 til januar 2023: De resterende veje tilkobles
  • August 2022: De første testleveringer af varme
  • Januar 2023: Alle får leveret varme Det tilstræbes, at alle får leveret varme senest til januar 2023. Der kan dog fortsat komme mange ubekendte hindringer i vejen
31/51

Ønsker du mere information, eller vil du tilslutte dig?

reCAPTCHA is required.