Vi er glade for at kunne informere om at vi har underskrevet en kontrakt med Hedensted Fjernvarme om pasning af vores anlæg i Hornsyld.
Siden opstarten har Mads Fynbo Sørensen fra &GreenProject som byggede det hele for os, sammen med Torben Sørensen fra bestyrelsen passet det hele. Det betyder at I fremover vil få fat i en medarbejder fra Hedensted Fjernvarme ved henvendelser på de kendte numre. Driftsmedarbejderne fra Hedensted vil også have tilsyn med varmeværket hvilket betyder at I vil se deres biler i Hornsyld.
Vi ser frem til samarbejdet og mener vi har fundet en professionel og stabil partner som kan sikre at vi i fremtiden har en god drift af anlægget.
Overtagelse af det færdige anlæg.
I bestyrelsen stod vi midt i overtagelsen af det færdige anlæg fra firmaet &GreenProject da firmaet desværre gik i konkurs d. 23/1. Vi arbejder på at det får så få negative konsekvenser som muligt for Hornsyld Klimavarme. Vores højeste prioritet er naturligvis, at der er varme i rørene til forbrugerne i denne kolde tid. De udfordringer som konkursen medfører, arbejder vi i bestyrelsen på at få løst.
Vi vil på generalforsamlingen d. 24/3 have flere oplysninger om dette.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen Hornsyld Klimavarme.